Privatlivspolitik for Gefion Investorportal

  1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
    1. Hos Gefion Investorsalg A/S (herefter "Gefion") behandler vi forskellige person-oplysninger om dig i forbindelse med din brug af vores investorportal. Vi er derfor forpligtede til at orientere dig om en række forhold, der er beskrevet nedenfor. 
    2.     Når du benytter vores investorportal eller i øvrigt kontakter eller interagerer med os, behandler vi – som dataansvarlig – forskellige personoplysninger om dig. Formålet med behandlingen af dine oplysninger er administrationen af din brug af investorportalen. 
    3. Ønsker du at vide mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, kan du læse mere i vores privatlivspolitik.
  2. OPRETTELSE AF ADGANG TIL PORTALEN – BRUG AF CPR-NR.
    1. Når du logger ind på vores investorportal ved brug af NemID, behandler vi oplys-ninger om dit CPR-nummer. Når du giver samtykke og logger ind ved brug af NemID-løsningen på investorportalen, videregives oplysning om dit CPR-nummer og dit Personlige ID-nummer (PID) til Digitaliseringsstyrelsen, for at vi kan veri-ficere, at du er den, som du giver dig ud for at være.
    2. Retsgrundlaget for behandlingen er det samtykke, som du har givet i forbindelse med, at du loggede på investorportalen med dit CPR-nummer, jf. databeskyttel-seslovens § 11, stk. 2, nr. 2. Du kan trække dit samtykke tilbage til enhver tid. Tilbagetrækning af dit samtykke berører dog ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på dit samtykke inden tilbagetrækningen.
  3. INVESTERING VIA PORTALEN
    1. Hvis du vælger at investere i et eller flere af de projekter, der fremgår af inve-storportalen, behandler vi en række oplysninger om dig. Følgende oplysninger vil blive videregivet til de øvrige brugere af investorportalen:
      • Navn på investor/selskabsnavn
      • Navn på kontaktperson hos selskabet
      • Ejerandel
    2. Formålet med videregivelsen af disse oplysninger på investorportalen er at give andre investorer mulighed for at se, hvilke investorer der også har valgt at inve-stere i de pågældende projekter. Investorerne har kun adgang til de projekter, som de har investeret i, og alle investorer har adgang til de samme oplysninger.
    3. Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser er at skabe gennemsigtighed om investorerne i vores projek-ter.
  4. MODTAGERE ELLER KATEGORIER AF MODTAGERE
    1. Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til Gefion Group A/S og vo-res databehandlere. Med mindre andet fremgår ovenfor, deler vi ikke dine per-sonoplysninger med tredjemand uden dit samtykke, medmindre vi er forpligtet hertil i henhold til lovgivningen.
    2. Ved brug af Nets DanIDs elektroniske log-in tjeneste er Nets dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der finder sted i forbindelse med selve log-in funktionen. Du kan læse mere om Nets' behandling af dine personoplysninger her: https://www.nets.eu/Pages/Nets-DanID-privatlivspolitik.aspx.
  5. OPBEVARINGSBEGRÆNSNING
    1. De oplysninger vi behandler for at give dig adgang til investorportalen og om din brug af investorportalen, samt de oplysninger vi deler med de øvrige investorer, opbevares indtil du ikke længere er aktiv som investor i projektet på investorpor-talen, hvorefter de slettes fra portalen.
    2. Dit CPR-nummer – som bruges for at vi kan verificere, at du er den, som du gi-ver dig ud for at være (se punkt 2.2 ovenfor) – slettes automatisk i forbindelse med verificeringsproceduren.
  6. DINE RETTIGHEDER
    1. Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.
    2. Du har følgende rettigheder:
      • Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de op-lysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysnin-ger.
      • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
      • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræf-fer.
      • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få be-handlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at rets-krav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
      • Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vo-res eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
      • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfæl-de ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplys-ninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
    3. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registre-redes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
  7. KONTAKTOPLYSNINGER MV.
    1. I det omfang du har spørgsmål til ovenstående eller dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen, har du altid mulighed for at kontakte os på:

      Gefion Investorsalg A/S, CVR. nr. 38990527, c/o Gefion Group A/S, Østergade 1, 1, 1100 København K, tlf.: 70 23 20 20, e-mail: info@gefiongroup.com
    2. Datatilsynets kontaktoplysninger er:

      Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, telefon 3319 3200, dt@datatilsynet.dk.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål.